|
Husdyrgødning - naturens egen energikilde

At producere biogas ved anvendelse af husdyrgødning er ikke nyt. Men i dag gør den moderne teknologi det muligt at forhøje effektiviteten gennem et energianlæg.
Et biogasanlæg afstedkommer mange fordele, som sammenlagt kan være en attraktiv mulighed for en eller flere landmænd at investere i.
- Produktion af værdifuld energi
- Reducerede lugtgener
- Reducerede kunstgødningsomkostninger
Energi som tilfører værdi Ved at udvinde gas fra husdyrgødning - kan energi opfanges i form af biogas, som kan bruges som grøn energikilde. Den elektricitet, som produceres, kan sælges til forsyningsnettet, og den producerede varme kan bruges til stalde og/eller til boliger. Alternativt kan den sælges til en lokal kunde som fjernvarme.
Med tidens ustabile og stigende energipriser er vedvarende energikilder blevet et godt alternativ til de traditionelle. En investering i vedvarende energikilder er en investering i fremtiden.
Reduceret lugtgener Husdyrgødning, der spredes på marken, lugter - til stor gene for det omgivende samfund. Lugtgenerne medfører ofte klager og giver landbrugssektoren et dårligt ry. Hvis husdyrgødningen derimod behandles i et biogasanlæg, før det spredes på markerne, bliver lugtgenerne reduceret kraftigt. Det betyder, at gødning behandlet i biogasanlæg kan spredes på markerne uden at påvirke omgivelserne.
Reducerede kunstgødningsomkostninger For at kunne opnå et godt udbytte af produktionen af afgrøder tilføjes kunstgødning. I en verden med stigende olie- og gaspriser vil prisen på kunstgødning ligeledes stige. Afgasset husdyrgødning er en bedre gødning end rå gødning og hjælper desuden med at reducere omkostningerne på kunstgødning.
|