Kontakt Xergi på
99 35 16 00
Download
Brochurer her

Livscyklusanalyse
(engelsk)



BIOGAS EVENTS 2012

allenergy_2012

 

20 procent færre drivhusgasser fra svinekødet PDF Udskriv Email

Biogas kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser fra produktionen af svinekød - både i landbruget og på slagteriet. Det viser en ny rapport fra en gruppe forskere.

Udledningen af drivhusgasser i forbindelse med produktion af svinekød kan reduceres med helt op til 20 procent, hvis gødningen fra dyrene afgasses, og biogassen anvendes til produktion af el og varme. Dermed kan biogas give producenterne konkurrencemæssige fordele i forhold til forbrugere, der foretrækker det kød, der udviser det bedste klimaregnskab.

Ifølge forskere fra Aarhus Universitet kan biogas forbedre svinekødets klimaregnskab, fordi udledningen af drivhusgasser primært sker ved produktionen i landbruget, før svinene kommer på slagteriet.

Forudsætningen i det danske regnestykke er, at biogassen anvendes i en gasmotor, som producerer el, mens kølevandet fra motoren anvendes til forsyning af varme til eksempelvis boliger eller industri. Derved fortrænges fossilt brændsel til både el- og varmeproduktion.

Drivhusgasser fra landbruget

Det store potentiale for biogas blev i 2007 dokumenteret i rapporten »Environmental Assessment of Danish Pork.«

I foråret 2011 har forskerne Thu Lan T. Nguyen, John E. Hermansen og Lisbeth Mogensen udgivet en ny version af denne rapport. Her beskriver de i detaljer, hvordan drivhusgasudledningen fordeler sig på henholdsvis landbrugsproduktion, slagteri og transport - og viser dermed, hvorfor biogassen har så stort et potentiale. Årsagen er, at udledningen af drivhusgasser primært finder sted, før svinene afleveres til slagteriet.

Ifølge den nyeste rapport svarer udledningen af drivhusgasser til 3,1 kg CO2 pr. kg svinekød, når svinekødet forlader slagteriet. Heraf udgør produktionen på slagteriet 0,2 kg, mens produktionen i landbruget står for en udledning af drivhusgasser svarende til 2,9 kg CO2 pr. kg svinekød slagtet vægt.

I selve landbrugsproduktionen stammer 60 procent af udledningerne fra foderforbrug, mens 30 procent stammer fra udledning af drivhusgasser på den enkelte svinefarm.

Hovedparten af udledningerne på svinefarmen er metan fra husdyrgødningen. Afgasning af husdyrgødningen og udnyttelsen af metanen til at producere grøn energi, som kan fortrænge fossilt brændsel har dermed et stort potentiale i forhold til at reducere udledningerne af drivhusgasser.

Biogas styrker slagteriets klimaregnskab

Ifølge en af rapportens forfattere, John E. Hermansen, er det desuden bemærkelsesværdigt, at produktionen på slagteriet kun svarer til 0,2 kg CO2 pr kg svinekød slagtet vægt. Det skyldes, at forskerne, at slagterierne i Danmark udnytter den del af svinet, der ikke kommer videre ud til forbrugerne.

»Cirka 25 procent af det enkelte svin kommer ikke ud til forbrugerne. Biprodukterne udnyttes i stedet til biogasproduktion samt til kød- og benmel til foder. Det giver en effektiv udnyttelse af biprodukterne, idet biogasproduktionen jo medvirker til at forbedre klimaregnskabet,« forklarer John E. Hermansen.

Transport har lille betydning

Undersøgelsen viser samtidig, at transporten af kødet har en relativt lille betydning i det samlede klimaregnskab.

Hvis man eksempelvis transporterer kødet 600 km i en kølebil medfører det en udledning af drivhusgasser svarende til 149 gram CO2.

I dette tilfælde står transporten for 4,7 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra det kød, der ligger i lastbilen. Slagtningen står for 5,6 procent, mens landbrugsproduktionen står for hovedparten, nemlig 89,8 procent af udledningen af drivhusgasser fra kødet.

Rapportens forfattere præsenterer flere andre transporteksempler, og hovedkonklusionen er, at landbrugsproduktionen er kilde til hovedparten af de drivhusgasser, der udledes i forbindelse med produktionen af svinekød.

Derfor er det også her, man primært kan sætte ind for at reducere udledningerne, og i den sammenhæng har biogas det største potentiale.

- I 2007 konkluderede vi, at afgasning af husdyrgødning kan reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent, og dette tal holder stadig. Det ændrer den nye rapport ikke på, siger John E. Hermansen.

Her kan du downloade rapporten »Environmental Assessment of Danish Pork« [link: http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1115]

 
English (United Kingdom)French (Fr)

Nyheder

Tilfreds kunde køber udvidelse af biogasanlæg
Xergi går nu i gang med at fordoble energiproduktionen på biogasanlægget hos den britiske grøntsagsproducent Staples Vegetables.
Læs mere...
 
Xergis internationale strategi bærer frugt

Xergi cementerer sin strategi med en ny kontrakt på etablering af biogasanlæg i Frankrig.

Læs mere...
 

NYHEDSBREV

Xergi A/S · Hermesvej 1 · DK-9530 Støvring · Danmark · Tlf. 9935 1600 · mail@xergi.com